INDTAST DIN SØGNING OG TRYK ENTER

Krummerik er ofte betegnet som krum eller skæv penis, men adskiller sig fra Peyronies sygdom, idet betegnelsen krummerik bruges, når der er tale om en medfødt krumning1.

Den medfødte krummerik forekommer meget sjældent – hos under 1 %. Ved den medfødte tilstand findes der bindevævsknuder i svulmelegemerne i penis, der fører til ardannelser og skrumpning af væv og resulterer i skævhed eller krumning af penis. Skævhed eller krumning af penis kan være meget forskellige, men vil i mange tilfælde være ganske betydelige – ofte på op til 90°. Den kan gøre samleje næsten umuligt. Årsagen er i disse tilfælde ukendt. Tilstanden kan ses i forbindelse med andre misdannelser, men den kan også være den eneste forandring.